Det er ikke kun institutionen man kan mærke er præget af
mange forskellige kulturer, men hele London er en by der består af mange
forskellige kulturer. De lærer og pædagoger jeg har snakket med, fortæller mig
at det er meget normalt at opleve at de fleste lærer og pædagoger der er i
institutionerne i London ikke er engelske.
Ledelsen, deltager ikke i hverdagen, når det handler om de
forskellige aktiviteter der skal være med børnene. Kitty Mason, der er leder på
stedet er meget synlig. Dette ses bl.a. ved at hun i hverdagen går en rundt i
de forskellige afdelinger i institutionen, og hilser på alle børnene.
Slutning af ugen, sidder pædagogerne sammen, og snakker om
hvilke forskellig aktiviteter der skal være næste uge, samtidigt er der
for hver uge et nyt tema(et af temaerne har været wild animals). Skemaet er med
til at forklar hvorfor man vælger den enkelte aktivitet. Fx i påsken skulle
børnene klippe kyllinger ud af pap, denne aktivitet er med til at styrke
børnenes finger motorik. Disse skemaer bliver hængt op i de enkelte klasse
lokaler, så forældrene har mulighed for at se hvilke aktiviteter der er i løbet
af ugen.
Hvad er kultur?
Ifølge Iben Jensen, er det beskrivende kulturbegreb. ”Ideer, værdier, regler og normer, som
mennesker overtager fra den foregående generation, og som man forsøger at
bringe videre – oftest noget forandret – til næste generation.”(Grundbog i kultur-forståelse. Af Iben
Jensen 1. udgave 2005, 4. oplag 2009 side 23)
De engelske skoleuniformer ser jeg helt klart som en del af
den engelske kultur. I forbindelse med min praktik spurgte jeg indtil, hvilken
betydning skoleuniformen har. Jeg fik forklaret at før i tiden, var uniformen
et varemærke for den enkelte skole, eller sagt på en anden måde en reklame for
skolen. Dengang var uniformen også med til at fortælle hvor den enkelte elev
hørte til, hvis det uheldige skulle ske at, der var en elev der blev væk. Som
Iben Jensen snakker om i det overstående citat at, ideer, værdier, regler og
normer som mennesket overtager fra den foregående generation og videre bringer
til den næste generation. Skoleuniformen er et eksempel på noget der er gået
fra generation til generation i den engelske kultur. Betydningen af uniformen
er nok forandret, men der er stadig en værdi, normer, regler og ideer bag denne
uniform.
I forbindelse med mit ophold i London, deltog mig og min ene
medstuderende i den engelske dronnings 60 års jubilæum. Dette gjorde jeg for at,
få et indblik i den engelske kultur, når det kommer til den engelske royale
familie. Opleve den opbakning og stemning der er fra befolkningen, når det
kommer til den royale familie. Jeg og min ene medstuderende satte os i st.
James park der ligger ved siden af Buckingham palace, her var der sat en storskærm
op, så alle havde mulighed for at se med under gudstjenesten i st. Paul. Den
stemning der er i parken er helt ubeskrivelig. Oplevede at alle i parken rejste
sig op da præsten lykke ønskede Dronning Elisabeth, og råbte Hurra og God save
the Queen. I forbindelse med jubilæum havde alle skoler og børnehaver lukket,
det samme var det også sidste år da William og Kate skulle giftes. Sammenlignet
med den danske kultur når det kommer til den kongefamilie, er der en forskel. Selvom
vi i Danmark holder af den royale familie, har skoler og børnehaver aldrig
været lukket heller ikke da Frederik og Mary blev gift. I forbindelse med min
praktik har jeg snakket med en medarbejder, der har været i Danmark i en
weekend. Hun var meget overrasket over hvor åben Amalienborg er i forhold til
Buckingham palace, som har et stort hegn ude foran. Hun oplevede at Amalienborg
var meget mere åben overfor den danske befolkning, hvor at hun fortalte at
Buckingham palace er det mere tydeligt at der er en grænse mellem den royale
familie og befolkningen.
I forbindelse med min praktik, har jeg gjort mig nogle
observationer, der viser en kultur forskel i forhold til den danske kultur. Noget
af det første der gjord indtryk på mig var, den måde lærerne retter på børnene
når de sidder på gulvet. Ret ryggen, krys dine ben. Hvor jeg kan huske fra min
egen skole tid at, der var ingen lærer eller pædagoger der gik hen og rettede
på mig, hvis jeg ikke sad med krydset ben. Som følgende af dette, ligger der
selvfølgelig nogle normer og værdier og regler i hvordan man skal sidde pænt. I
institutionen ved alle børnene hvordan man skal sidde pænt når man er i skole
eller i børnehave. Reglen er at når man skal sætte sig ned på gulvet så sidder
man med ret ryg og krydser sine ben.
Mens jeg og mine medstuderende har boet i London, har vi i
denne forbindelse også mødt dansker. En af de første gange vi var nede at
handle, går jeg og min ene medstuderende og snakker stille og roligt sammen,
omkring de fødevare man ikke har set før. Lige pludselig bliver vi afbrudt af
en ældre dansk dame, som reagerer meget negativt på os, og fortæller at hun
udmærket godt kan forstå hvad vi snakker om. Denne situation, gjorde indtryk på
mig, da jeg oplevede at vi dansker hurtigt kan reagere meget negativt på noget
som ikke har nogen betydning. Men samtidigt også et indtryk af at vi dansker
nogle gange går rundt med den tanke om at, du skal ikke tro du er bedre end
andre. Efter denne reaktion fra den ældre dame, gik det op for mig, at den måde
hun reageret på var meget typisk dansk, at vi som dansker forventer noget
negativt fra starten af. Lige som at, den ældre dame havde regnet med at mig og
min ene medstuderende ville sige noget negativt om hende eller andre i
butikken.
I forhold til den danske kultur, er den engelske kultur meget
mere hjælpsomme. Da mig mine andre med studerende kom til London, var folk
meget hurtigt til selv at opsøge os, om vi havde brug for hjælp eller om vi var
farevildt. Det sker bare ikke i Danmark, ikke på samme måde. Jeg kender det for
mig selv, hvis jeg møder en der ser ud til at være farevildt opsøger jeg ikke
person først. Men hvis personen spørger mig om vej så hjælper jeg gerne. Efter jeg
har været her i London, oplever jeg at samfundet i Danmark er meget lukket
overfor hinanden. Bl.a. hvis du sidder i toget i Danmark, og du ser en ældre
person eller en kviende der er gravid, er det ikke tit man oplever at der en
person der rejser sig fra sit sæde og giver det til den ældre person eller den
gravide kviende. Men hvis du sidder i tuben i London, er det normalt at der en
der giver sit sæde til en anden der har mere brug for det. Da jeg oplevede
dette første gang, gik det op for mig at jeg kommer fra et samfund, hvor man
tænker sig selv først. Selvom jeg altid har været stolt over at være dansker,
og set vores samfund som hjælpsomme, er vi det bare overhoved ikke i forhold
til London.
Hej Christina
SvarSletsom hos dine medstuderende i London havde jeg forventet lidt mer af jeres beskrivelser. jeg synes det er lidt tyndt.
mvh Lars
Hej Lars.
SletJeg har skrevet noget mere på kultur delen. Håber du vil give mig noget feedback når du har læst det.
mvh Christina.